Arbejder du på din forretning eller i din forretning?

Der sker hurtigt det for os selvstændige, at vi går fra at arbejde på vores forretningsdrøm til at arbejde i vores forretning.

Dagligdagen tager over og vi bliver ordre opfyldende og styret af vore indbakker frem for at tage styringen selv. Vi vil gerne være ordentlige mennesker og også være en god mor eller far, kæreste og ven. Så der er også udfordringer i privatlivet, der kræver vores opmærksomhed og fjerne fokus fra vores virksomhed.

Jeg kender det om nogen og har måtte være meget bevist om at prioritere udvikling af mig selv og min forretning.

Hvad blokerer dig?

Alt efter hvad vi har med i bagagen, er der noget der udfordre os i at prioritere os selv og vores drøm. Det kan være svært at gennemskue selv og derfor er en genvej at få hjælp af en mentor, der er god til at se hvad det handler om, når vi lader os stoppe.

Det er en af mine talenter at se og være katalysator for, at det der stopper dig opløser sig. En anden er at få dine talenter og det der drive dig frem i lyset.

Hvad virker for dig?

Jeg har gået på kurser. Jeg har reflekteret. Deltaget i udviklingsgrupper. Har sparringspartnere, eksperimenteret og fundet metoder, der virker for mig. Et kæmpe arbejde i personlig udvikling og selvindsigt og learning by doing i at være selvstændig.

Alt det vil jeg gerne inspirere dig med.

Arbejder du på din forretning eller i din forretning?

Find ind til din drivkraft

Jeg tror ikke på 10 trin til succes metoden a la gør som mig og du får succes. Jeg tror på at vi hver især skal finde vores unikke forretningsvej, der giver os drivkraften og den gode energi til hverdag at leve et liv i overensstemmelse med det vi drømmer om.

Til dette er Business Engle eminent og fordi jeg nu har erfaret, at det hun kan virker rigtig godt, er jeg begyndt at inddrage elementer af modellen i mine øvrige ydelser.

Vi leger bare

Jeg oplever, når jeg sidder med mine kunder til sparringsmøder omkring deres udfordringer, og jeg så siger: ”Nu leger vi bare”. Så frisættes kreativ energi og vi får sammen tegnet et billede af fremtidige produkter og ydelser, kunder og hvordan arbejdet kan komme til at udfolde sig.

De siger ofte: Men Susanne det er langt ude i fremtiden og jeg beroliger dem og siger ja ja. Og tænk hver gang melder de tilbage at allerede samme dag eller næste dag, er de i gang med at føre ”legen” ud i livet.

Det gør mig stolt og glad, det er min drivkraft.

Vil du lege med?

Så har jeg opsat et boostforløb, hvor vi arbejder på vores forretninger måned for måned og går vejen sammen i en støttende gruppe.

Vi mødes i 3 timer, hver den sidste torsdag i måneden, så du bliver holdt på sporet hen i mod det, du virkelig gerne vil i dit arbejdsliv og din forretning.

Gratis Business Engle workshop til det første hold

Der er en gratis Business engle workshop til det første hold, der melder sig. (2 pladser er taget.). Der har været tre, men så tog livet over og der blev prioriteret anderledes. Det er helt ok. Forløbet er for dig, der er parat til at afsætte tid til at gøre tingene på en ny måde.

Jeg har en tid gået og tænkt at Business Engel ville være rigtig god at starte med, for at vi lærer hinandens drømme og udfordringer rigtig godt at kende og har et fantastisk fundament for transformation. Så derfor dette tilbud til det første hold.

Vi skal være 5

Jeg har besluttet at vi minimum skal være fem på forløbet for at få en god dynamik, sparring og spejling. Det jeg gør er at jeg udbyder forløbet indtil der er min. fem, der er tilmeldt.

Business Boost forløbet, starter 24. nov. 2016, hvis vi er fem. Første gang udvides til en dag.

Book din plads her: sua@all-web.dk

God udviklingslyst.

Susanne Andreasen

P.s. Tak til Kirsten Stendevad for at genplante det støttede spørgsmål: Arbejder du i din forretning eller på din forretning i mig? Den er virkelig motiverede. Jeg elsker motiverede sætninger. Måske det er et spejl til mig. Forleden sagde en af mine kunder til mig: “Susanne, du er virkelig en god motivator”.

Hmm, det virker logisk. En af mine overbevisninger, er vi ser i omverdenen, det vi selv indeholder. Verden er fuld af spejle, at blive klogere på. TAK.

Comments are closed.