Er din elevatortale drænende eller løftende?

Min egen favorit til synlighed og den der til dato har givet mig mest succes er netværksmøder.

Udfra modellen vi handler med dem vi:

  1. Kender
  2. Kan lide
  3. Har tillid til

Tænker jeg at det er fordi i et fysisk møde kan man opnå alle 3 ting og man har mulighed for at udbygge punkterne over tid, for man har jo “aftalt” at mødes igen til næste netværksmøde.

Elevatortalen

En udfordring på netværksmøderne er elevatortalen. En udfordring fordi man sjældent kan huske, hvad folk har sagt, måske fordi man selv er så optaget af at om lidt er det mig – hvad vil jeg prioritere at sige? Man kan ikke både lytte og tænke på noget andet samtidigt.

Oftest har man mellem 20 sek. og 1 min. til at præsentere: Hvilke problemer man løser, for  hvem, på hvilken særlig måde og hvad de får ud af det. Det er virkelig tit drænende for hvem kan sige noget om sin passion og det man brænder for at bidrage med uden at fortælle om problemstillinger og komme med nuancer.

Vi mennesker har brug for at tale os varme.

Eksempler når der er 20 sek.

elevatortale

Traditionelt

Som virksomhedsmentor hjælper jeg dig med at blive skarp på at lave det du brænder for og få det arbejdsliv du drømmer om.

“Jeg hjælper dig med overblik, struktur og en plan for at være synlig med det værdifulde du kan.

Jeg støtter og løfter dig i at blive på sporet, så du får transformeret din drøm til virkelighed.

Få mere inspiration i mit nyhedsbrev og her på susanneandreasen.dk”

Eller jeg kan  vinkle den med en udfordring

“For mange iværksættere tager dagligdagen over og det går hen og bliver en sorg ikke at få realiseret det man drømmer om.

Det hjælper jeg med som virksomhedsmentor og online marketers ved at skære ind til benet af det værdifulde du kan. Give dig overblik, struktur og en plan og støtte dig i at gå vejen.

Få mere inspiration i mit nyhedsbrev og på susanneandreasen.dk”

Eller jeg kan vinkle den med synlighed

“Mange iværksætter drømmer om at nogen kommer og køber deres produkter og ydelser, de er ikke vilde med at sælge og være synlig.

Som virksomhedsmentor og online marketers viser jeg dig, hvordan du kan være synlig med det du brænder for at lave med lethed og nydelse.

Få mere inspiration i mit nyhedsbrev og på susanneandreasen.dk”

Kommer du i den samme netværksgruppe eller en helt ny?

Inden et møde tænker jeg på, hvad er min intention med at komme i dag, er der noget særligt jeg gerne vil være synligt med? Jeg plejer også med jævne mellemrum at skrive ned, hvad jeg vil sige på mødet. Og dermed tage stilling til mit aktuelle fokus.

Så min elevatortale ændre sig over tid.

Lyt til din egen energi

Så øver jeg den ved at sige den højt, så ordene kommer flydende. Og jeg lytter til energiniveauet i min stemme. Falder den ændre jeg på indholdet. Jeg bliver ved indtil jeg kan se det jeg har på hjerte med højenergi.

Jeg har opdaget at den traditionelle opskrift på rækkefølgen i en elevatortale ikke lige tænder mig. Men starter jeg med en udfordring/problem og kommer med hvad jeg kan hjælpe mig, så går det meget bedre.

Folk kan ikke huske hvad du siger eller også forstår de det ikke

Det er en rigtig god øvelse at få dit netværk til at fortælle, hvad de mener du tilbyder. Det kan virkelig være en øjenåbner for om budskabet når modtagerne.

God fornøjelse med din elevatortale og del gerne din og dine erfaringer med elevatortaler herunder.

Susanne Andreasen

P.s.: Elevatortalen skal også bruges på hjemmesiden, søgemaskineoptimering og ift. produkter, alt sammen noget vi øver på Business Boost forløbet, start 24. nov. 2016. Begrænset antal pladser.

Comments are closed.