Din virksomhed udvikler sig over tid og du udvikler dig efterhånden, som du får mere og mere erfaring og pludselig er din markedsføring ikke længere et match til, hvad du helst vil arbejde med.
Det sker jo hele tiden, men på nogen tidspunkter af året er energien blot mere til oprydning og klargøring til en ny sæson end på andre.
Forårsklargøring
Er du klar på dit budskab og dine produkter, er det blot at gå i gang med tilretningerne. Hvis ikke er eksempelvis påsken eller de mange fridage i foråret et godt tidspunkt til at tage en tænke pause og finde ud af, hvad du nu ønsker at kommunikere til dine kunder om, hvad du ønsker at hjælpe dem med.
Er du som de fleste kan du rigtig mange ting og har en masse kompetencer. Men det er ikke sikkert, at det er det hele, du ønsker at beskæftige dig med.
Tjekliste til indholdet af din online markedsføring
Så frem med din business engel, hvis du har en sådan og øvrige planer for hvad du står for og tjek ud:
- Hvad brænder du for at hjælpe dine kunder med? Stå det tydeligt for dem, der ser din markedsføring?
- Er det tydeligt, hvem du ønsker at hjælpe? Altså er din læser i målgruppen
- Er det til at gennemskue, hvad du hjælper med? Problemstillinger
- Hvilke kompetencer og erfaringer, du har for at være en god hjælper?
- Har du opdateret dine kundereferencer? Eksempler?
- Er de produkter og ydelser, der står på din hjemmeside opdaterede og relevante?
- Fortæller du dine kunder på bloggen 24/7 mere om dig og de virksomhed, så de lærer dig at kende, kan lide det du står for og får tillid til at du kan hjælpe dem?
- Holder du kontakten med dine kunder med nyhedsbreve og sociale medier?
- Er du synlig på de ord og begreber, du gerne vil findes på i søgemaskiner af dine kunder?
- Er din søgemaskineoptimering up to date?
Fremgår alt dette af din hjemmeside og dine sociale profiler på eksempelvis Facebook og LinkedIN?
Hvis ikke er det tid til, efter at du har gået tjeklisten igennem at udfærdige en to do liste og lægge en plan for, hvornår du arbejde med de enkelte elementer, så du har en markedsføring, der passer til dig og din virksomhed.
Hjælp jeg er kommet bagud og er ikke i sync!
Der hvor du kan starte, hvis du synes du er kommet langt væk fra det du gerne vil kommunikere, er at slette det der ikke længere passer på dig og din virksomhed. Husk hvis du sletter sider eller indlæg på hjemmesiden at om dirigere disse til en anden relevant side, så der ikke vises en 404-fejlside, med sådan en kedelig besked: Siden er ikke fundet.
God oprydnings- og markedsføringslyst.
Susanne
Comments are closed.